Redepladser i bygninger

Mursejleren lander kun i bygninger for at yngle – lægge æg og få unger. Ellers lever den resten af hele livet på vingerne. Redepladserne finder den i byerne, som de formentlig opfatter som klippelandskaber, hvor de oprindeligt har ynglet. Derfor finder de normalt redepladser højt oppe i bygningerne (med fri ud- og tilflyvning uden træer og andre forhindringer), under tagsten, under tagudhæng og i nicher og sprækker i murene. Gamle rustne ventilationshuller bruger de også gerne som redeplads. Bygningerne er i dag mursejlernes habitat – levested.

 

Mursejlerne er derfor meget afhængige af vore bygninger og af, at der fortsat er sprækker og nicher til deres reder. Af mangel på redepladser kan mursejlerne finde på at yngle i stærekasser. Det giver ikke megen plads til flyvetræning til ungerne. Hvis siderne er glatte kan ungerne have svært ved at flyve ud af redekassen, når de bliver så gamle.

Mursejler, der yngler i stærekasse. © Inger Lund

Bor gerne tæt sammen

Mursejlerne foretrækker at bo tæt på hinanden gerne i samme bygning. Derfor ses mursejlere også i flokke flyvende lavt og skrigende om deres redepladser, især i morgen- og aftentimerne. Skrigene har formentlig både en territoriefunktion over for andre mursejlere, en funktion i partner-genkendelsen og en funktion for sammenholdet i gruppen.

De gamle mursejlere er meget trofaste mod deres redeplads og vender tilbage til nøjagtig det samme sted hvert år, så længe de lever. De unge fugle på 2-3 år søger efter redepladser i det nærområde, hvor de er født. Mursejlernes lille rede består af af fjer og plantedele, som de kun indsamler i luften. Reden er udformet som en skål med en fordybning i midten og holdes sammen af mursejlerens spyt. Spyttet hærder hurtigt og holder godt sammen på redeskålen.

Mursejlerunger på rede. De hvide fjer omkring næbbet gør det lettere for forældrene at finde deres næb. Copyright © Erich Kaiser. Courtesy af www.swift-conservation.org

 

Æg og unger

Mursejlerne lægger 3 æg i starten af juni og ruger på dem i ca 20 dage. Det er længere end andre fugle af samme størrelse. Rugetiden afhænger af vejret: Ved megen regn og blæst forlader forældrefuglene ofte reden og det forlænger rugetiden. Fostret kan sagtens klare den afkøling, som det medfører. Her ville andre fugles afkom dø.

Ungerne klækkes med et par dages interval i slutningen af juni/starten af juli og bliver i reden i ca. 42 dage. Er der føde nok, overlever alle unger. Hvis ikke dør de(n) mindste, noget som ellers kun kendes for større fugle.

Ungerne vokser i takt med adgangen til føde: Når forældrefuglene forlader reden i dårligt vejr, går ungerne i en dvalelignende tilstand. Temperaturen og stofskiftet nedsættes og ungerne kan på den måde klare sig i op til 12 døgn.

Se ungernes udvikling fra 5 – 41 dage her. Nedenstående fotos: Copyright © Ulrich Tigges. Courtesy of www.swift-conservation.org

 

I de sidste dage i reden dyrker ungerne fitness i stor stil, da de træner deres flyvemuskler ved at bevæge vingerne op og ned mange gange i løbet af en dag. De skal jo være klar til at kunne flyve i lang tid, når de forlader reden og ikke vender tilbage. Med god plads er der de bedste muligheder for, at de får trænet godt. De bruger også en del tid på at kigge ud af redehullet i de sidste dage i reden.

Mursejlerunger kigger ud af redekasse. © Jonathan Pomroy. Courtesy of www.swift-conservation.org

Mursejlerne har en høj middellevetid på gennemsnitligt 9 år. Ringmærkning har vist, at en 18-årig mursejler blev fundet i Nyborg. Den årlige dødelighed for voksne fugle er ca. 20 % i gennemsnit.

Se mere om forekomsten m.v. af mursejlere i Danmark hos Dansk Ornitologisk Forening.