Hjælp mursejlerne med redepladser

Mursejlerne har brug for hjælp her og nu. Det skyldes, at den er i kraftig tilbagegang. Dansk Ornithologisk Forening vurderer på basis af deres punkttællinger, at mursejlerne fra 1999 – 2011 er gået tilbage med 20-33%! Tilbagegangen fortsætter desværre i takt med de mange tagudskiftninger, renoveringer m.v., der er gennemført siden som en væsentlig årsag.

Mursejlerne er meget afhængige af vore bygninger med deres nicher og sprækker som bruges til redepladser. Derfor er de også meget følsomme over for enhver ændring af bygningerne ved. f.eks. ombygninger og (energi)renoveringer, hvor der lukkes helt af for sprækker og nicher i bygningen. Derfor er det i dag en katastrofe for en mursejlerkoloni, hvis bygningen bliver ombygget/(energi)renoveret og dermed lukket for mursejlerne fremover.

Lægges der nyt (tegl)tag fjernes samtidig de små huller under teglstenene og dermed de redemuligheder, som kan være her: Fotos nedenfor:.Copyright © Bill Ball. Courtesy of www.swift-conservation.org

 

 

Især fuglegitre, der sættes op som standardprocedure i dag, holder mursejlere ude fra mulige sprækker m.v. Hvorfor lige mursejlerne skal holdes ude af vore bygninger er helt uforståeligt fordi

  • mursejlerne roder aldrig i f.eks. den ny isolering, som gråspurve og stære ofte kan gøre det,
  • mursejlerungernes ekskrementerne sviner ikke ned ad muren og nedenfor (som bysvaler og stære kan gøre det under under uheldige omstændigheder) – forældrefuglene spiser ungernes ekskrementsække i reden og
  • mursejlerne er gavnlige, da de spiser masser af fluer og myg og små edderkopper.

Mursejlerne har derfor brug for hjælp på flere fronter. Først og fremmest  gælder det om at bevare og beskytte de eksisterende ynglepladser, dernæst gælder det om at opsætte redekasser og endelig gælder det om at holde øje med mursejlernes ynglesteder, hvis der bygges om/renoveres, således, at fredningen af ynglestederne i ynglesæsonen fra maj til august bliver overholdt.