Opsæt redekasser i kirketårne.
Opsæt redekasser i kirketårne. På den måde kan kirker være fyrtårne for at bevare bestanden af mursejlere. Mursejlere søger som gammel klippefugl helt naturligt mod høje bygninger som kirketårne. For bare 50 år siden ynglede mursejlerne i mange kirketårne. De var nærmest en karakterfugl.
I dag hører det til sjældenhederne at der yngler mursejlere i kirketårne eller kirker. Det skyldes, at de fleste kirketårne er lukket af for duer og dermed også for mursejlerne. Det har nok ikke været meningen, men kendskabet til mursejlernes levevis har været begrænset. En renovering af kirkerne har også været med til at lukke af for mursejlernes redepladser.
Derfor er det en god ide at opsætte redekasser 0p bag ved lameller eller luger. Det gør redekasserne næsten eller helt usynlige udefra.
Ingen skader på bygningen
Ynglende mursejlerne i redekasser påfører på ingen måde skader på kirketårnet, hverken inde eller ude:
- De har ingen adgang til selve kirketårnet.
- De er renlige og efterlader ingen fugleklatter ned ad facaden.
- De er ryddelige og bruger kun lidt redemateriale.
- Redekasserne kræver ingen vedligeholdelse, det klarer mursejleren selv.
- De bliver ikke generet af klokkeklang.
Pjece
I maj 2023 blev pjecen Kirker og mursejlere udgivet med fokus på mursejlerne og muligheder for opsætning af redekasser. Pjecen giver 8 eksempler på, hvordan redekasser kan sættes op. Det er både inde i tårnet og ude på tårnet. Alle kirker har været helt med på at opsætte redekasser efter at have fået mere faktuel viden om mursejlerne og deres spændende levevis. Pjecen er målrettet interesserede kirker og menighedsråd, men alle må naturligvis gerne kigge med. Du er også meget velkommen til at præsentere den for din lokale kirke eller menighedsråd med en opfordring til at sætte redekasser op.
Pjecen er udgivet elektronisk og findes i 2 versioner:
- en version beregnet til læsning på en skærm og
- en version beregnet til at printe selv i A5 format
Her fotos af nogle kirker, der ikke er nævnt i pjecen:
Kirker hvor der er opsat redekasser til mursejlere:
Kirke | Postnummer | Antal redekasser | Opsat |
---|---|---|---|
Frederiksholm Kirke Louis Pios Gade 10A | 2450 | 18 | 2020 |
Ukirke Dannebrogsgade 53 | 1660 | 18 | 2020 |
Kristkirken Enghaveplads 18 | 1670 | 20 | 2021 |
Vanløse Kirke Ålekistevej 154-156 | 2720 | 18 | 2021 |
Stefanskirken Nørrebrogade 191 | 2200 | 12 | 2021 |
Sct. Matthæus Kirke Matthæusgade 31 | 1666 | 24 | 2021 |
Mariakirken Istedgade 21 | 1650 | 12 | 2021 |
Døves Kirke Falkoner Alle 132 | 2000 | 8 | 2021 |
Taksigelseskirken Jagtvej 161 | 2100 | 12 | 2022 |
Brorsons Kirke Rantzausgade 49 | 2200 | 14 | 2022 |
Davids Kirke Koldinggade 11 | 2100 | 12 | 2022 |
Hans Egede Kirke Vardegade 14 | 2100 | 6 | 2022 |
Adventskirken Hulgårdsvej 2 | 2720 | 11 | 2022 |
Brønshøj Kirke Brønshøj Kirkevej 8 | 2700 | 14 | 2023 |
Ordrup Kirke Fredensvej 52 | 2920 | 12 | 2021 |
Allerslev Kirke Lejrevej 17 | 4320 | 12 | 2021 |
Sankt Lucas Kirke Christian Richardtsvej 1A | 2000 | 7 | 2021 |
Tanderup Kirke Tanderupvej 73 Gelsted | 5591 | 12 | 2021 |
Aller Kirke Kær Møllevej 17 | 6070 | 8 | 2022 |
Tønder Kristkirke Kirkepladsen 2 | 6270 | 12 | 2023 |
Nyborg Kirke Gammeltorv 1 | 5800 | 5 | 2022 |
Tornby Kirke Nejstgårdvej 1 | 9850 | 2 | 2022 |
Mariager Kirke Klosterstien 9 | 9550 | 9 | 2022 |
Hem Kirke Hem Kirkevej 6 | 9550 | 10 | 2022 |
Døstrup Kirke Finderupvej 11b | 9500 | 8 | 2022 |
Roum Kirke Roumvej 13 | 9632 | 14 | 2021 |
Grøndalskirken Hulgårdsvej 2 | 2400 | 12 | 2024 |
Kildevældskirken Ved Kildevældskirken 2 | 2100 | 12 | 2024 |
Agerskov Kirke Kirkevej 2 | 6534 | 10 | 2024 |
Lutherkirken Randersgade 5 | 2100 | 6 | 2024 |
Vråby Kirke Lerskovvej 57B | 4652 | 2 | 2023 |
Himlingøje Kirke Himlingøje Bygade 35A | 4652 | 2 | 2023 |